Mølletoften 20, Svenstrup, 6430 Nordborg

Idyllisk landsted med 3.3 ha. jord og 1427 m2 lade og staldbygninger

Ejendommen er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser, omkranset af åbne marker og med en god afstand til naboer. Der er blot 2 km til nærmeste indkøbsmulighed, hvilket giver en god balance mellem landlig fred og dagligdagens praktiske behov.

Boligen udgør i alt 210 m² fordelt på tre plan og fremstår rummelig og funktionel. Stueplan er indrettet med et stort køkken med spiseplads og fransk dør ind til stuen, hvor der er udgang til terrassen. Også fra køkkenet er der direkte adgang til terrassen, hvilket skaber et naturligt flow mellem ude- og inde arealer. Derudover findes to værelser samt et badeværelse med badekar og trappe til førstesalen.

På første sal findes to store værelser og et mindre kammer og en stue. Et af værelserne har udgang til en overdækket altan med udsigt over marker og med et let hav kig. Et nyrenoveret badeværelse fuldender etagen.

Kælderen rummer en stor integreret garage med adgang fra indkørslen, badeværelse, vaskerum, teknikrum, viktualierum samt tre gode disponible rum, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder.

Til ejendommen hører i alt ca. 3,3 hektar jord, hvoraf ca. 2,7 hektar er beliggende omkring bygningerne. Her findes faciliteter, som gør ejendommen velegnet til: håndværkeren, gør-det-selv-entusiasten, den selvstændige entreprenør/anlægsgartner/webshop/fotostudie/atelier eller hobbylandbruget. I de tidligere staldbygninger på samlet set 719 m2 er der i dag indrettet fitnessrum, værksted opbevaring mm. Derudover er der to store haller, 708 m2 i alt, der tidligere har været brugt til kostald og maskinhus.  

Der er desuden en mindre privat sø på grunden, som bidrager til det naturskønne præg.

Samlet set en rummelig og alsidig landejendom med god plads, mange anvendelsesmuligheder og en attraktiv beliggenhed for den, der ønsker at kombinere bolig og fritidsaktiviteter i rolige omgivelser.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.